EcoTrace er udviklet med ét klart formål: at gøre det lettere for mindre bryggerier at udarbejde en CO₂e-rapport. Klimarapportering kan hurtigt blive en omfattende opgave med aktivitetsdata, emissionsfaktorer, beregninger og krav til, hvordan resultaterne skal opgøres og præsenteres. EcoTrace samler processen i én løsning.
Bryggeriet registrerer de oplysninger, det allerede har om blandt andet råvarer, emballage, energi, vand, transport, produktion og distribution. EcoTrace omsætter derefter aktivitetsdataene til CO₂ og giver et samlet overblik over virksomhedens udledning og de områder, der bidrager mest.
Når årets data er på plads, samler EcoTrace beregningerne i en struktureret CO₂-rapport opbygget efter gældende rapporteringsstandarder. Det betyder, at bryggeriet ikke selv skal opbygge beregningsmodeller, holde styr på emissionsfaktorer eller finde ud af, hvordan de mange oplysninger skal samles til en rapport.
EcoTrace er målrettet mindre bryggerier, som ønsker at få indsigt i deres klimaaftryk og være bedre forberedt på de stigende krav til klimadokumentation – uden at skulle investere i et stort og komplekst ESG-system.